Kapitel 1
Generelt
1.1. Grundlag / Referencer
- BEK nr 666 af 31/05/2023 – Bekendtgørelse om krav til prøver og erhvervelse af beviser for fritidssejlere samt til udbydere af prøver m.v.
- BEK nr 1585 af 13/12/2016 – Bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser.
- LBK nr 1122 af 28/05/2021 – Bekendtgørelse af værgemålsloven (§5 og §7).
- BEK nr 809 af 09/08/2019 – Bekendtgørelse om regulering af ikkeerhvervsmæssig sejlads på søterritoriet med vandscootere m.v. og om lokale forskrifter om sejlads ved udlagte badeområder i badesæsonen
1.2. Kvalifikationsbevis og rettigheder
Når prøveaflæggeren har bestået den teoretisk og praktisk prøve, udstedes der et kvalifikationsbevis som giver ret til at fører en vandscooter jf.§6 i Bekendtgørelse om krav til prøver og erhvervelse af beviser for fritidssejlere samt til udbydere af prøver m.v.
1.3. Særlige prøvevilkår
Censoren kan være behjælpelig med oplæsning af spørgsmål, samt udfyldelse af svarskema når en prøveaflæggers handicap vil umuliggøre eller meget vanskeliggøre en almindelig skriftlig prøve. Hjælpen ydes under hensyntagen til formål med prøven.
1.4. Klageadgang
Alle klager, behandles af den kvalitetsansvarlige.
Klager vedrørende prøveafholdelse fremsendes til den kvalitetsansvarlige, med begrundelse for klagen senest to uger efter prøven.
Den kvalitetsansvarlige afgør ud fra klagens art og omfang, hvilke forholdsregler som skal træffes i samråd med formanden, og i hvilket forum klagen skal håndteres. Ligeledes informeres den øvrige bestyrelse i NAVIDA om klagen.
Klager behandles i henhold til forvaltningslovens bestemmelser.
NAVIDA’s afgørelse kan ikke ankes.
For så vidt angår retslige spørgsmål af NAVIDA’s afgørelse, kan dette indbringes for Søfartsstyrelsen, inden 2 uger fra modtagelsen af afgørelsen.
Kapitel 2
Prøveaflæggelse
2.1. Forudsætninger
Vandscooter prøven kan aflægges når følgende betingelser er opfyldt:
- Prøveaflæggeren har identificeret sig med billede legitimation.
- Aflæggelse af prøve kan ske efter prøveaflæggers fyldte 15. år
(kan først benyttes efter det fyldte 16. år)
2.2. Selvstudie
Vandscooterprøven kan tages som selvstuderende, uden tilmelding via en kursusudbyder. Krav og vilkår er de sammen ved tilmelding via en kursusudbyder.
Prøveaflægger stiller selv med egnet fartøj.
2.3. Teoretisk delprøve
Den teoretiske delprøve afholdes som en multiple choice prøve, udarbejdet af NAVIDA, og indeholder følgende emner:
- Vigeregler for skibe der er i sigte af hinanden
Prøvekravet er opfyldt, når prøveaflæggeren svarere korrekt på vigepligtsreglerne - Forholdsregler for at undgå sammenstød
Prøvekravet er opfyldt, når prøveaflæggeren har svaret korrekt på forholdsreglerne - Fare for sammenstød
Prøvekravet er opfyldt, når prøveaflæggeren kan forklare hvordan man fortager pejlinger til et andet skib. - Farvandsafmærkning (Visuel / søkort)
Prøvekravet er opfyldt, når prøveaflæggeren kan identificere og forklare betydningen af mindst 4 farvandsafmærkninger. - Udkig
Prøvekravet er opfyldt, når prøveaflæggeren har nævnt hvilken betydning brug af alle forhåndenværende midler har. - Lanterne og dagsignaler
Prøvekravet er opfyldt, når prøveaflæggeren kan genkende:- generelle skibslys / Sejlskibe & maskindrevet skibe
- skibe der er begrænset i sin manøvreevne herunder Fiskefartøjer
- Sejladsbestemmelser & regler
Prøvekravet er opfyldt, når prøveaflæggeren ved hvor man finder lokale sejladsbestemmelser mv. - Sejlads kultur og sømandskab
Prøvekravet er opfyldt, når prøveaflæggeren har forklaret betydningen af sikker passage over for mindre robåde, kajakker og sejlbåde. - Nødsignaler
Prøvekravet er opfyldt, når prøveaflæggeren kan nævne 5 nødsignaler. - Tågesignaler
Prøvekravet er opfyldt, når prøveaflæggeren kan oplyse, hvilket tågesignal følgende skibe skal afgive i usigtbart vejr:- Maskindrevet skib
- De andre kategorier af skibe, som er lette og generelt afgiver en lang og 2 korte toner
- Maritime vejrudsigter:
Prøvekravet er opfyldt når prøveaflæggeren kan oplyse hvor man finder lokale vejrudsigter - Havmiljø
Prøvekravet er opfyldt, når prøveaflæggeren kan redegøre for hvad der må smides overbord af affald samt reglerne for spildevand. - Måling af brændstof og beregning rækkevidde
Prøvekravet er opfyldt, når prøveaflæggeren har foretaget korrekt brændstofmåling og foretaget en beregning af det forventede brændstofforbrug. - Brandteori og bekæmpelse
Prøvekravet er opfyldt, når prøveaflæggeren har forklaret brandbekæmpelse om bord i en mindre båd.- Elementerne i brandtrekanten
- Brandbekæmpelsesudstyr
Prøvekravet er opfyldt, når prøveaflæggeren har forklaret anvendelse og funktion af brandbekæmpelsesudstyr, herunder håndslukker brandtæppe.
2.4. Praktiske prøve
Prøveaflægger skal ved sejlads i et egnet fartøj demonstrere et tilfredsstillende færdighedsniveau inden for følgende områder:
- Fartøjets tilstand
- Motoren fungerer, der er olie på motoren og kølevandspumpen fungerer.
- Båden tager ikke vand ind og manøvre grejet fungerer og at el. systemet inklusive batteri er funktionsdueligt.
- Dødemands linen fungerer -Afprøves.
- Personlig sikkerhed.
- At der er personlige redningsmidler – typegodkendte redningsveste. (hjelm, benskinne og rygskjold er tilrådeligt, men ikke påkrævet).
- Sikker adfærd og løbende vurdering af risici under sejladsen.
- Orienter om forholdsregler der er taget for at opretholde forbindelse til land og for at kunne tilkalde hjælp.
- Forholdsregler ved overbordfald, herunder bjærgning af sig selv og andre.
- Opsamling af en person fra vandet: (Mand over bord disciplin.), En MOB-objekt kastes over bord, MOB-objekt må ikke påsejles. En let berøring er dog tilladt.
- Censor beordrer prøveaflæggeren til at lade sig kaste af vandscooteren. Prøveaflæggeren skal selv bjærge sig om bord over agterenden og genoptage sejladsen.
- Sejlads ved forskellige hastigheder, herunder styring og manøvrering under acceleration og ved høj og lav hastighed.
- Prøveaflæggeren får båden til at ligge stille ved korrekt brug af motorbetjening.
- Prøveaflægger manøvrerer mellem udpegede punkter, eller bøjer, i forskellige fartsområder.
- Undvigemanøvrer og nødstop.
Prøven skal opfylde følgende betingelser:
- Typegodkendte redningsveste for hvert enkelt ombordværende.
- MOB-objekt (MOB-objekt skal flyde lavt i vandet og have en passende vægt ca. 10 kg.)
- Prøven/området skal afholdes jf. Bekendtgørelse 809 af 09 august 2019 om regulering af ikke erhvervsmæssig sejlads på søterritoriet med vandscootere m.v. og om lokale forskrifter om sejlads ved udlagte badeområder i badesæsonen.
Vejrforhold under prøven:
- Afvikles i en vindstyrke på max 12 m./sek.
- Censor kan vurdere, at det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at aflægge prøven. Hvis censor aflyser prøven på grund af vejrforhold, skal ny prøvedato aftales med NAVIDA.
2.5. Tidsafsættelse til mundtlig overhøring
Der afsættes max 30 min. til 20 multiple choice spørgsmål som censor herefter indsamler og retter, samt min 15 min. pr. prøveaflægger til praktiske prøve.
2.6. Omprøve
Prøvedeltageren, der ikke består prøven, kan ikke gå til omprøve samme dag.
Kapitel 3
Administration
3.1. Dokumentation for en bestået prøve
NAVIDA’s administration udsteder kvalifikationsbevis til prøveaflæggeren og fremsender dette med post.
NAVIDA’s administration indberetter ligeledes til Søfartsstyrelsen på deres digitale platform senest 14 dage efter prøven.
Prøveaflæggerne kan efter bestået prøve hente dokumentation for prøveresultatet på NAVIDA’s webportal.
3.2. Tilsyn
Der udføres periodiske tilsyn med prøveafholdelse og censorer for at sikre, at prøver lever op til prøvekravene og retningslinjerne pkt. 2.3. og 2.5. i kvalitetsstyringssystemet for NAVIDA.
Tilsyn kan udføres efter henvendelse/oplysninger fra interessenter i NAVIDA’s kvalitetsstyringssystem.
F.eks. prøveaflæggere, rekvirenter, censorer eller offentlig myndighed.
Tilsyn kan udføres oplyst eller uoplyst, besluttes af den kvalitetsansvarlige eller inspektører.
Ved oplyst tilsyn udføres dette af den tilsynsførende, som er godkendt til dette.
Uoplyst tilsyn udføres af inspektører for området. Den kvalitetsansvarlige kan deltage.
Resultatet af tilsynet meddeles censoren mundtligt ved prøvens afslutning. Rapport udfyldes herefter. Af rapporten vil det fremgå om der er forbedringsmuligheder eller afvigelser.
Den tilsynsførende kan stoppe prøven, hvis censors virker ikke stemmer overens med pkt. 2.3. og 2.5.
Tilsynsformularen sendes til den kvalitetsansvarlige, som i samarbejde med inspektøren for området sørger for det videre forløb med hensyn til eventuelle opdateringer.
3.3. Krav til Censor
Censor på Vandscooter prøven skal som minimum have Duelighed i sejlads som godtgør censors faglige viden. Samt indehaver af Vandscooterbevis.
Være godkendt ud fra NAVIDA retningslinjer.