Praktisk Duelighedsprøve i Sejlads for Fritidssejler

Kapitel 1

Generelt

1.1. Grundlag / Referencer

  • BEK nr. 666 af 31/05/2023 – Bekendtgørelse om krav til prøver og erhvervelse af beviser for fritidssejlere samt til udbydere af prøver m.v.
  • BEK nr 1585 af 13/12/2016 – Bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser.
  • LBK nr. 1122 af 28/05/2021 – Bekendtgørelse af værgemålsloven (§5 og §7).

1.2. Kvalifikationsbevis og rettigheder

Når prøveaflæggeren har bestået den teoretisk og praktisk del prøve, kan der ved fremsendelse af ansøgning til Søfartsstyrelsen anmodes om et sønæringsbevis for visse fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter.

Der kan endvidere fremsendes ansøgning til NAVIDA om udstedelse af et kvalifikationsbevis til Speedbåd jf. BEK nr. 666 af 31/05/2023 – Bekendtgørelse om krav til prøver og erhvervelse af beviser for fritidssejlere samt til udbydere af prøver m.v.

1.3. Særlige prøvevilkår

Censoren kan være behjælpelig med oplæsning af spørgsmål, samt udfyldelse af svarskema når en prøveaflæggers handicap vil umuliggøre eller meget vanskeliggøre en almindelig skriftlig prøve. Hjælpen ydes under hensyntagen til formål med prøven.

1.4. Klageadgang

Alle klager, behandles af den kvalitetsansvarlige.

Klager vedrørende prøveafholdelse fremsendes til den kvalitetsansvarlige, med begrundelse for klagen senest to uger efter prøven.

Den kvalitetsansvarlige afgør ud fra klagens art og omfang, hvilke forholdsregler som skal træffes i samråd med formanden, og i hvilket forum klagen skal håndteres. Ligeledes informeres den øvrige bestyrelse i NAVIDA om klagen.

Klager behandles i henhold til forvaltningslovens bestemmelser.

NAVIDA’s afgørelse kan ikke ankes.

For så vidt angår retslige spørgsmål af NAVIDA’s afgørelse, kan dette indbringes for Søfartsstyrelsen, inden 2 uger fra modtagelsen af afgørelsen.

Kapitel 2

Prøveaflæggelse

Eksamen til Yachtskipper af 3 grad afvikles med en skriftlig stopprøve efterfulgt af en mundtlig overhøring.

2.1. Forudsætninger

Duelighedsbevis i sejlads for Fritidssejlere prøven kan aflægges når følgende betingelser er opfyldt:

  • Prøveaflæggeren har identificeret sig med billede legitimation.
  • For erhvervelse af sønæringsbeviset Duelighedsbevis i sejlads for Fritidssejlere kræves det, at vedkommende:
    • Har bestået teoretisk og praktisk delprøverne til Duelighedsprøve i sejlads for Fritidssejlere,
    • Er myndig og ikke under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og
    • Har bestået en af Søfartsstyrelsen fastsat syns- og høreprøve for fritidssejlere inden for de forudgående 3 år

2.2. Selvstudie

Duelighedsprøven i sejlads for Fritidssejlere kan tages som selvstuderende, uden tilmelding via en kursusudbyder. Krav og vilkår er de sammen ved tilmelding via en kursusudbyder.

2.3. Teoretisk prøve

En individuel mundtlig overhøring i søvejsreglerne. Underviseren kan medvirke som eksaminator under prøven. NAVIDA udarbejder opgaver til den skriftlige-, og mundtlige prøve inden prøvens begyndelse.

Teoriprøven omfatter:

  • Søvejsregler
  • Terrestrisk navigation
  • Sø sikkerhed
  • Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer
  • Beskyttelse af havmiljøet

Søvejsregler: 

Prøveaflæggeren skal være bekendt med indholdet i den seneste udgave af “De internationale søvejsregler”.    

  • Skal kunne identificere forskellige kategorier af skibe ud fra førte lanterner og dagsignaler. 
  • Skal kunne gøre rede for, hvorledes man ved hjælp af gentagne pejlinger kan afgøre, om der er fare for sammenstød med observerede skibe.
  • Skal kunne redegøre for forholdsregler under nedsat sigtbarhed.
  • Skal kunne identificere lydsignaler for forskellige kategorier af skibe i forskellige situationer.
  • Skal kunne redegøre for sejlads i snævre løb samt i og i nærheden af trafiksepareringsområder.
  • Skal kunne – i tilfælde af fare for sammenstød – afgøre, hvilket skib der har vigepligt, og angive, hvorledes eget skib skal forholde sig.
  • Skal være bekendt med, at der findes særlige regler for sejlads i indre danske farvande. gennem broer, i havne m.v., og hvor oplysninger om disse regler kan findes.
  • Skal kunne identificere alle nødsignalerne.

Prøveaflæggeren skal desuden kunne redegøre for søvejsreglernes krav om behørig udkig, samt de almindelige bestemmelser om vagthold i skibe, sejlads i indre farvande. Til dette hører bl.a. emnerne:    

  • Forsvarlig bemanding,  
  • Behørigt udrustet fartøj, herunder betydningen af korrekt lanterneføring, 
  • sejlads i nærheden af hurtigfærger, stærkt trafikerede områder m.v. 
  • Sejlads i nationale indre farvande.
  • Sejlads gennem visse danske broer.
  • Besejlingsregler for mindre farvandsafsnit.

Terrestrisk navigation:

Prøveaflæggeren skal kunne redegøre for følgende:   

  • Kompassets inddeling, begreberne styret kurs, misvisning og deviation, sejlet kurs og beholden kurs.
  • Sammenhæng mellem tid, fart og distance. 
  • Begreberne sejlet og beholden fart/distance, loggen, loddet. 
  • Bestikberegning. 
  • Søkortets indhold og brug. 
  • Farvandsafmærkning efter IALA-system A. 
  • Stedlinie begrebet og de terrestriske stedlinier: mærke, pejling og afstand. 
  • Stedbestemmelse ved samtidige stedlinier. 
  • Stedbestemmelse ved brug af GPS Navigator inkl. korrektion for kort datum.
  • Planlægning af sejlads ved udlægning af rutepunkter.

Prøveaflæggeren skal være bekendt med og i anvendelsen af følgende publikationer:    

  • Efterretning for søfarende/søkortrettelser.
  • Nautiske publikationer.
  • Fiskeriårbogen, Havnelodsen, Den danske lods og Kort 1

Prøveaflæggeren skal desuden kunne redegøre for, hvorledes man kan indhente informationer om vejrudsigten for det aktuelle farvandsområde.

Sø sikkerhed:

Prøveaflæggeren skal redegøre for:

  • Bådens førers ansvar for sikker sejlads.
  • Sikkerhedsudstyr om bord.
  • Personligt sikkerhedsudstyr.
  • Søredningstjenesten i Danmark.
  • Kulde og behandling af kuldeskadet personer.

Kursisten kan redegøre for forebyggelse og bekæmpelse af brand i fritidsfartøjer, herunder:

  • Brandteori.
  • Brandklasser.
  • Slukningsteori.
  • Slukningsmidler.
  • Forebyggelse af brand ombord.

Kursisten har grundlæggende viden om Havmiljølovens bestemmelse om beskyttelse af havmiljøet, herunder:

  • Dansk søterritorium.
  • Olieudtømning.
  • Kloakspildevand.
  • Affald

2.4. Praktiske prøve

Prøveaflæggeren skal gennemføre prøveforløbet under iagttagelse af søvejsreglerne, herunder med specielt fokus på vagthold, behørig udkig og vigereglerne. 

Praktikprøven omfatter:

  • Fartøjskendskab.
  • Styring og manøvrering af et mindre fartøj.
  • Fritidsfartøjers maskineri.

Fartøjskendskab:
Prøveaflæggeren skal vise et sådant kendskab til fartøjets konstruktion og udrustning, at vedkommende kan forestå klargøring til sejlads. Prøveaflæggeren skal herunder sikre sig: 

  • At fartøjet er gjort sø klart.
  • At sikkerhedsudrustningen er på plads og i orden, Skal desuden kunne redegøre for sikkerhedsudrustningens korrekte anvendelse.
  • At sejl og/eller motor er klar til brug.
  • At alle ombordværende har den nødvendige personlige sikkerhedsudrustning.
  • At besætningsmedlemmerne er klar over deres rolle under sejladsen.
  • Skal have kendskab til almindelig anvendelse af knob og stik.

Hvis prøven aflægges i en sejlbåd, skal prøveaflæggeren endvidere demonstrere kendskab til:  

  • Sætning, bjærgning og rebning af sejl,
  • Trimning af sejl under såvel rumskøds, som bidevindsejlads,
  • Stag vending og bomning.

Styring og manøvrering af et mindre fartøj:
Prøveaflæggeren skal kunne:

  • Afgå fra og anløbe kaj eller bro med pæle, med højst 3 forsøg
  • Styre efter kompas og fjerntliggende punkter, med højst 1 forsøg  
  • Tage højde for strøm og vinds påvirkning af sejladsen. 
  • Foretage en mand-over-bord (MOB) manøvre efter følgende retningslinjer, med højst 3 forsøg;
  • Der kastes så hurtigt som muligt en redningskrans ud til MOB-bøjen. (evt. blot markeres.)10 kg.
  • Der etableres udkig efter bøjen.
  • Der forberedes grej til indfangning og bjærgning af MOB bøje/dukke (line, evt. fortøjning o. Lign., (men må ikke bruges en bådshage).
  • Der foretages en sådan manøvre, at man kommer helt hen til bøjen og ligger stille ved den i så lang tid, at det er realistisk f.eks., at få en line rundt om en overbordfalden. Bøjen må ikke påsejles eller samles op ved hjælp af en bådshage.
  • skal kunne redegøre for, hvorledes en bevidstløs person kan bjærges ombord, med anvendelse af den aktuelle besætning minus en person.

Fritidsfartøjers maskineri: 

Prøveaflæggeren skal demonstrere kendskab til:  

  • Motorens brændstoftilførsel og evt. tændingssystem. Ved dieselmotor skal der kunne redegøres for udluftning af brændstofsystemet.
  • Måling af brændstofbeholdningen om bord og beregning af fartøjets rækkevidde under forskellige omstændigheder.
  • Kontrol af motorens kølesystem.  
  • Motorens smøreoliebeholdning og supplering heraf.

Praktiske prøven skal afholdes i et fartøj, der opfylder følgende betingelser:

  • Typegodkendte redningsveste for hvert enkelt ombordværende. 
  • MOB-objekt (MOB-objekt skal flyde lavt i vandet og have en passende vægt ca. 10 kg.)
  • Skroglængden skal være under 15 meter, og ikke mindre end 6 meter
  • Fartøjet skal være udrustet med kompas, der kan ses fra styrepladsen.
  • Er fartøjet, forsynet med såvel sejl som motor, bestemmer prøveaflæggeren selv, under hvilket fremdrivningsmiddel prøven skal aflægges i.

Prøveaflæggeren må om nødvendigt selv stille fartøj til rådighed ved prøven.

Vejrforhold under prøven:

  • Afvikles i en vindstyrke på max 12 m./sek.
  • Censor kan vurdere, at det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at aflægge prøven. Hvis censor aflyser prøven på grund af vejrforhold, skal ny prøvedato aftales med NAVIDA.

2.5. Tidsafsættelse til mundtlig overhøring

Teoridelen af duelighedsprøven i sejlads for fritidssejlere afholdes som en skriftlig sejlads planlægningsopgave, af en varighed på minimum 1 time.

Praktisk sejladsprøve for duelighedsprøven i sejlads for fritidssejlere: Tiden som afsættes til den praktiske prøve, skal afspejle de obligatoriske krav, samt ekstra tid til øvrige valgfri områder.

2.6. Omprøve

Prøvedeltageren, der ikke består prøven, kan ikke gå til omprøve samme dag.

Kapitel 3

Administration

3.1. Dokumentation for en bestået prøve

NAVIDA’s administration indberetter prøveresultatet til Søfartsstyrelsen senest 14 dage efter prøvens afholdelse.

Dokumentation for bestået Duelighed i Motorpasning for Fritidssejlere udstedes af NAVIDA i form af et kvalifikationsbevis, samt et eksamensbevis, som prøveaflæggeren kan hente på NAVIDA’s webportal efter prøvens afslutning.

3.2. Tilsyn

Der udføres periodiske tilsyn med prøveafholdelse og censorer for at sikre, at prøver lever op til prøvekravene og retningslinjerne pkt. 2.3. og 2.5. i kvalitetsstyringssystemet for NAVIDA.

Tilsyn kan udføres efter henvendelse/oplysninger fra interessenter i NAVIDA’s kvalitetsstyringssystem.

F.eks. prøveaflæggere, rekvirenter, censorer eller offentlig myndighed.

Tilsyn kan udføres oplyst eller uoplyst, besluttes af den kvalitetsansvarlige eller inspektører.

Ved oplyst tilsyn udføres dette af den tilsynsførende, som er godkendt til dette.

Uoplyst tilsyn udføres af inspektører for området. Den kvalitetsansvarlige kan deltage.

Resultatet af tilsynet meddeles censoren mundtligt ved prøvens afslutning. Rapport udfyldes herefter. Af rapporten vil det fremgå om der er forbedringsmuligheder eller afvigelser.

Den tilsynsførende kan stoppe prøven, hvis censors virker ikke stemmer overens med pkt. 2.3. og 2.5.

Tilsynsformularen sendes til den kvalitetsansvarlige, som i samarbejde med inspektøren for området sørger for det videre forløb med hensyn til eventuelle opdateringer.

3.3. Krav til Censor

Censor på Yachtskipper af 3. grad skal som minimum have Yachtskipper af 1. grad eksamen som godtgør censors faglige viden.

Være godkendt ud fra NAVIDA’s retningslinjer.

Indholdsoversigt: